Finansministeriet Forklarer podcast

20:53

Hængekøjeudfordringen har været meget omtalt blandt økonomer i de senere år. Men nu ser det ud til, at den er meget mindre end antaget. Underskuddet på den offentlige saldo bliver nemlig slet ikke lige så stort, som vi troede for blot et år siden. Lidt populært sagt, så har vi været ude og stramme hængekøjen lidt op, så den ikke hænger så dybt. Men hvad er det præcis, der har ændret sig, og hvad betyder det for dansk økonomi. Det fortæller økonom Rasmus Bjerre i denne udgave af Finansministeriet Forklarer.…

Finansministeriet Forklarer

1
Reformerne der ændrede Danmark 4: Fra tårnhøj marginalskat til CO2-afgifter 31:36

15 weeks назад31:36

31:36

Vidste du, at marginalskatten engang var over 70 pct.? Sådan er det ikke længere, blandt andet fordi vi i de seneste mange år har sænket værdien af fradrag og flyttet skatterne fra arbejde over på andre ting, for eksempel energi- og CO2-afgifter. Derfor ser skattesystemet meget anderledes ud i dag, end det gjorde for 40 år siden. I podcasten Finansministeriet Forklarer, ser vi denne gang på skattesystemet. Afsnittet er det sidste afsnit af vores miniserie Reformerne, der ændrede Danmark. Ligesom i de foregående tre afsnit er det Finansministeriets afdelingschef Lars Haagen Pedersen, der er gæst.…

Finansministeriet Forklarer

1
Reformerne der ændrede Danmark 3: Sådan blev Danmarks økonomi langtidsholdbar 27:59

17 weeks назад27:59

27:59

Har du nogensinde hørt økonomer og politikere tale om, at den danske økonomi er holdbar og undret dig over, hvad det betyder? I seneste udgave af Finansministeriets podcast, Finansministeriet Forklarer, ser vi på, hvordan den danske økonomi blev holdbar. Du skal blandt andet høre om en overraskende opdagelse Velfærdskommissionen gjorde i 2004, hvordan finanskrisen var ved at ødelægge en storstilet økonomisk planlægning, og hvad en holdbarhedsindikator er for en størrelse. Finansministeriets afdelingschef, Lars Haagen Pedersen, er manden der forklarer i denne udgave af vores miniserie, som vi kalder: Reformerne der ændrede Danmark.…

Finansministeriet Forklarer

1
Reformerne, der ændrede Danmark 2: Sådan sparede danskerne små 5.000 mia. kroner sammen 24:05

24 weeks назад24:05

24:05

I andet afsnit af vores serie om reformer der ændrede Danmark handler det om pensioner. For i 1987 beslutter regeringen og arbejdsmarkedets parter at indføre en obligatorisk pensionsopsparing på det private arbejdsmarked. Det skulle vise sig at blive en større succes end forventet, og opsparingerne har haft en enorm betydning for den danske økonomi. Vært: Morten Olsen Medvirkende: Lars Haagen Pedersen…

Finansministeriet Forklarer

1
Reformerne der ændrede Danmark 1: Fra tårnhøj arbejdsløshed til rekordhøj beskæftigelse 28:59

28 weeks назад28:59

28:59

For ca. 40 år siden stod dansk økonomi svagt. Der var høj ledighed, underskud på betalingsbalancen, høje renter og høj offentlig gæld. I dag er dansk økonomi et helt andet sted: Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, betalingsbalancen er i overskud, pensionsformuerne er vokset markant, erhvervslivet er konkurrencedygtigt, og de offentlige budgetter er i balance. Reformer og politiske aftaler, der er vedtaget igennem de seneste 35 år har bidraget væsentligt til denne udvikling. I fire podcastepisoder fortæller afdelingschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, om de mange reformer, der har formet dansk økonomi siden 80’erne. Første afsnit handler om arbejdsmarkedsreformerne, og hvordan Danmark ændrede tårnhøj arbejdsløshed og ringe konkurrenceevne til rekordhøj beskæftigelse og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.…

Finansministeriet Forklarer

1
Sådan DUT’er man kommunerne 23:33

37 weeks назад23:33

23:33

Sådan DUT’er man kommunerne Hvert år bliver danske kommuner DUT’et for et væld af forskellige sager. Det samme gælder i øvrigt regionerne. Der findes mange forskellige former for DUT. Både almindelig DUT, nul-DUT og mod-DUT. Og alt det der med DUT er ret vigtigt for at styre den offentlige økonomi. DUT står for det udvidede totalbalanceprincip. Det handler kort sagt om, at kommuner og regioner får økonomisk kompensation, hvis de bliver pålagt opgaver, der koster dem penge. Den lange historie er lidt mere indviklet, og den får du i den her udgave af Finansministeriet Forklarer…

Finansministeriet Forklarer

1
Finansministeriets grønne superværktøj 26:12

42 weeks назад26:12

26:12

Hvordan når vi klimamålene og løser klimakrisen? Det er spørgsmål, som regeringer verden over stiller sig selv. Et af svarene kan være en dansk regnemodel, som Finansministeriet tog i brug her i foråret. GrønReform hedder den, og med den kan man beregne klima- og miljøeffekter af vores økonomiske politik. Det er den første af sin art i verden, og den er allerede efterspurgt i mange andre lande. Vært: Morten Olsen Medvirkende: Sebastian Eske Hansen, specialkonsulent i Finansministeriet og Jonas Serup Weber, fuldmægtig i Finansministeriet.…

Finansministeriet Forklarer

1
Arbejder vi danskere mindre? 23:58

46 weeks назад23:58

23:58

Danskernes gennemsnitlige arbejdstid er dalet, men hvorfor er den det, og hvad betyder det for samfundsøkonomien? I Finansministeriet Forklarer analyserer økonom Sandru Surendran danskernes arbejdstid igennem de seneste 60 år og giver nogle bud på, hvorfor den gennemsnitlige arbejdstid er faldet. Vi ser også på, hvad det koster, hvis man sænker den ugentlige arbejdstid til 32 timer.…

Finansministeriet Forklarer

1
Det kan klassisk musik fortælle os om velfærd 21:17

50 weeks назад21:17

21:17

I 1960’erne lavede den amerikanske økonom William Baumol et økonomisk studie med udgangspunkt i det der hedder performing arts, altså kunst, der bliver fremført foran et publikum. Det kan fx være klassisk musik. Hans undersøgelse viste sig at give svar, der rakte langt udover kunsten og også i dag har relevans for vores forståelse af økonomien i velfærdssamfundet . I det her afsnit af Finansministeriet Forklarer kan du høre økonom Max Blichfeldt Ørsnes gøre os klogere på den såkaldte Baumol-effekt og fremtidens velfærd. Du får blandt andet svar på: • Hvad Baumol-effekten er for en størrelse. • Hvad den betyder for prisen på fremtidens velfærd. • Og hvorfor det er lettere at effektivisere produktionen af mobiltelefoner end knæoperationer.…

Finansministeriet Forklarer

1
Hvorfor taler økonomer om hængekøjen? 24:29

1 year назад24:29

24:29

Når økonomer taler om hængekøjen, så taler de om en graf. Den har sit navn, fordi den ligner en hængekøje. Det lyder måske kedeligt, men den gemmer på en interessant fortælling om vores fælles ikke alt for fjerne fremtid. For i 2040 er der, med mindre vi gør noget ved det, udsigt til underskud på de offentlige finanser, og derfor er hængekøjeproblematikken noget, økonomer bruger energi på i de her år. I det her afsnit fortæller en af Finansministeriets økonomer Rasmus Bjerre om hængekøjen. Det er Rasmus' podcastdebut, og han synes selv, at han lyder lidt som Lars Kaalund i Den Eneste Ene, men det skal ikke tage noget fra hans pointer: Det handler både om, hvordan Finansministeriet regner. Om vi bliver sundere i vores alderdom, og hvordan Danmark måske kommer til at se ud i år 2100. Og bare rolig, det er ikke så dystert, som det lyder, for der er også gode nyheder i podcasten.…

Finansministeriet Forklarer

1
MAKRO 26:23

1 year назад26:23